Denne side tjener alene det formål at beskrive min kommunikationsfilosofi.
Efter at have beskæftiget med med menneskevidenskaberne i 20 år og været ude på mere end 1000 arbejdspladser de seneste ti år, har jeg nu samlet mine teoretiske og praktiske betragtninger i en tilgang: Allologien.
Som du sikkert kan se, har jeg sammensat begrebet ud fra to oldgræske ord “Allos” og “logos”.
Det er ikke tænkt som en filosofi, der skal erstatte alle andre tilgange til mennesket, men som en beskrivelse af, hvorfra min verden går, og hvor jeg personligt gerne vil sætte mit aftryk.
Uanset om det er på arbejdspladsen, i fritidslivet eller privatlivet er vi afhængige af andre. Det gælder fx i forhold til trivsel, resultater og læring. Derfor spiller kommunikation en afgørende rolle for, hvordan hele tiden skaber forståelse og fællesskab.
Men jeg har mildt sagt været frustreret den måde, jeg oplever mit fag ifølge mig bliver misbrugt på. Derfor kom jeg frem til, at jeg hellere måtte tydeliggøre, hvad kommunikation betyder for mig.
Og der er jeg altså af den klare overbevisning, at fundamentet for kommunikation er læren om den anden.
De ti principper
Allologi handler selvfølgelig helt fundamentalt set om læren om den anden. Og idet at det er en kommunikationsfilosofi, rummer den nogle betragtninger på tilværelsen her formuleret som ti principper. Det er min klare overbevisning, at hvis vi praktiserer disse principper, skaber vi flere og stærkere forbindelser uanset om det er på arbejdet, i fritidslivet eller privatlivet.
Principperne er ikke direkte handlingsanvisende, da stort set alt for mig er afhængigt af konteksten. Det er altså op til dig, hvordan du bedst anvender dem i de konkrete situationer, du befinder dig i. Det kan godt være, at det ikke er let, men det betyder jo bare, at vi skal anstrenge os mere. Og der er meget at hente, hvis vi gør.
1: Kommunikation betyder at gøre fælles
Ofte forveksler vi kommunikation med information. Man kan ikke ”kommunikere noget ud”, for der er intet bidrag fra en anden part, som deles med den informerende part. Hvis ens dagsorden er lukket for input fra starten fx i forhold til overtalelse, salg, markedsføring eller politiske budskaber er det information. Der er ikke noget galt med information. Det er bare ikke kommunikation.
2: Ingen kan forstås til fulde
En forståelse kan altid blive dybere eller større. Man kan ikke på noget tidspunkt stoppe op og sandfærdigt konkludere, at nu ved man alt om, hvad der sker i den anden. Derfor har vi ofte brug for konklusioner og generaliseringer, men de sker mere af hensyn til at kunne handle end som tegn på en fuld forståelse. Derfor vil misforståelse altid være en mulighed.
En forståelse kan altid blive dybere eller større. Man kan ikke på noget tidspunkt stoppe op og sandfærdigt konkludere, at nu ved man alt om, hvad der sker i den anden. Derfor har vi ofte brug for konklusioner og generaliseringer, men de sker mere af hensyn til at kunne handle end som tegn på en fuld forståelse. Derfor vil misforståelse altid være en mulighed.
3: Medmennesket har altid ret
Mennesket søger altid at gøre det, der giver mest mulig mening i en situation. Hvis jeg ikke kan se meningen i en andens handlinger, er det første og fremmest, fordi jeg er et andet menneske og således gør, hvad der giver mening for mig. Når jeg tager den andens andethed alvorligt, har jeg mulighed for at forstå vedkommendes baggrund for handlen. I den betragtning får jeg samtidig gjort det andet menneske til et medmenneske, fordi jeg vedkender mig, at den anden har en egen, indre verden ganske som jeg.
4: Det uforståelige kan også være meningsfuldt
Selv der, hvor jeg ikke kan forstå den andens intention, reaktion, tanke eller følelse kan det stadig være meningsfuldt. Ganske som vi ikke altid forstår os selv, gør den anden det heller ikke. Men en mening bag det hele er der stadig. Selv hvis vi aldrig opdager den.
5: Forståelse er ikke nødvendigt for en relation
Relationer er ikke afgjort af forståelse, men af forbindelse og grænser. Det er selvfølgelig svært at fortsætte forbindelsen med den, der handler uforståeligt, men jeg må ikke reducere den anden til at være det, vedkommendes adfærd gør ved mig. Det betyder ikke, at man skal udsætte sig selv for alt i en relation. Derfor har vi alle grænser for, hvor langt vores tolerance strækker.
6: Ro kan også findes i uendelighed
Det, at der altid vil findes noget i den anden, som vi ikke forstår, kan også kaldes at være i uendeligheden sammen. Det kan være særdeles frustrerende, fordi vi har været vant til at finde roen i konklusioner og generaliseringer og tænke ”sådan er det bare”. Så behøver vi ikke bekymre os mere om det. Men erkendelse af, at vi aldrig vil forstå den anden til fulde, kan også give en ro, der kan stoppe konklusions-abstinenserne.
7: Der er mindst tre sider af samme sag
Antropologer har iagttaget, at mennesker på tværs af kloden i første omgang forstå verden gennem såkaldt binære oppositioner. Vi forstår mørke gennem dets modsætning til lys. Vi forstår rigtigt gennem modsætningen til forkert osv.
Men denne forståelse kommer til kort, når den har overstået sin indledning. Ser man nærmere på det, vil man se, at der er også noget mellem mørke og lyst og mellem rigtigt og forkert. Det er ikke bare et kompromis mellem to sider, men et helt tredje perspektiv. Og når man først har set det tredje perspektiv, har man forladt den binære indledning, og en ny verden åbner sig.
8: Jo mere fælles kontekst desto bedre kontakt
Vores biologiske system fandt sin form længe inden skærmene kom mellem os. Derfor er al kommunikation, der finder sted på anden måde end ansigt til ansigt kontakt med mere begrænsende muligheder for kontakten. At være i samme rum på samme tid med samme muligheder for at sanse hinanden er det optimale. Jo flere af de parametre, der er opfyldt, jo bedre er mulighederne for at gøre noget fælles.
9: Barnlighed er en undervurderet ressource
Vi er jo ikke færdige med at tage verden til os. Desværre kan vi have en utryghed eller mistænksomhed overfor barnlighedens tilgang til verden og vil hellere pakke de oprindelige evner ind i noget mere voksent eller bare betragte dem som useriøse. Det begrænser vores mulighed for læren om den anden.
10: Jo mere underskud desto mindre plads til andethed
Så snart vi af en eller anden grund bliver presset på jobbet eller klemt af tilværelsen, værner vi forståeligt nok om os selv. I sådanne situationer har vi brug for noget at hægte os fast til, hvilket kan være vores holdninger, følelser, erfaringer og viden. Andethed er en trussel for den (eller dem), der skal holde sammen på sig selv.
Hvem
Jeg hedder Tommy Krabbe Alsted, og med en faglig baggrund som Cand.mag. i interpersonel organisationskommunikation og et dybfølt ønske om at gøre en forskel har jeg de seneste år holdt mere end 1000 foredrag for alle typer virksomheder om blandt andet:
Kommunikation, samarbejde, nysgerrighed, social kapital, forandringer, ledelse, stress, trivsel, motivation, coronahåndtering, organisationsudvikling og endda om hvordan man bliver mere træls.
Mit foredragsvirke kan du læse mere om på min primære hjemmeside. Det er også her, du skal gå hen ift. en evt. foredragsforespørgsel. Du kan også følge mine aktiviteter på Facebook her.
Jeg har tidligere forfattet bøgerne “Ildsjælenes bog”, “Din bog”, “Få succes som voksen” og senest “Nysgerrighed er svaret”. Lige nu er jeg ved at arbejde på en meget anderledes fagbog, der tager udgangspunkt i allologien.
Som i mine foredrag vægter jeg i den nye bog også, at læring skal baseres på mere end vidensformidling. Du kan læse mere om tilblivelsen af den her.
I øvrigt har jeg også gennem årene lavet bunker af videoer på youtube og endda noget så mærkeligt som en delvist animeret film om kommunikation på 43 minutter, som du kan finde her.
Ellers er jeg menneske som som mange andre med familie, hobbyer og frivilligt arbejde.
